Almen Patologi KU
Terms
undefined, object
copy deck
- Abces
- Lokaliseret purulent inflammation i ikke-præformeret hulrum
- Adaptation
- Cellers tilpasning til reversible ændringer i mikromiljøet
- Adenom
- Benignt neoplasme udgående fra kirtelepithel
- Agenesi
- Manglende anlæg af væv eller organ
- Aneurisme
- Abnorm og lokaliseret dilatation af en arterie
- Angiogenese
- Nydannelse af kar f.eks. i granulationsvæv.
- Mediatorer, der frigøres fra vævsmakrofager i forbindelse med inflammation
-
Cytokiner: IL-1, IL-6, IL-8, TNF- α
Vækstfaktorer: PDGF, EGF, FGF, TGF-β
Arakidonsyremetabolitter (prostaglandiner, leukotriener, tromboxaner)
Proteolytiske enzymer såsom elastaser, kollagenaser, hydrolaser
Frie ilt radikaler - Antrakose
- Tilstand hvor inhaleret organisk kul optages af alveole-vægs-makrofager
- Anæmi
- Blodmangel, nedsat hæmoglobinkoncentration i blodet, reduktion af den totale cirkulerende erytrocytmasse.
- Aplasi
- Manglende udvikling af anlagt væv eller organ
- Apoptose
- programmeret celledød; celledød in vivo med morfologiske og biologiske karakteristika, som er forskellige fra de, der ses ved nekrose.
- Arteriolosclerose
- Fortykkelse af karvæggen i små arterier og arterioler som følge af arteriel hypertension. Lumenforsnævring.
- Arteriosclerose
- Fællesbetegnelse for stivhed i arterievægge. Skyldes enten ateromatose (aterosclerose), Mönckebergs media sclerose, ateriolosclerose eller aldersbetinget atrofi af elastiske og muskulære fibre, fibrose og evt. intimafortykkelse.
- Atrofi
- Adaptiv erhvervet formindskelse af cellers størrelse og funktion
- Autolyse
- Selvfordøjelse af død celle vha. cellens egne enzymer
- Beskriv rekruttering (udvandring) af neutrofile granulocytter fra karbanerne til det beskadigede væv ved akut inflammation
- Kardilatation -> margination pga nedsat flow. Endotelcellemembraner i inflammerede områder udtrykker adhæsionsmolekyler, bl.a. selektiner -> ’rolling’ (intermitterende binding mellem L-selektin + P-selektinligand på leukocytten og P-selektin på endotelcellen fører til at leukocytten ruller og bremses -> forstærket binding mellem leukocyt og endothelceller ) -> adhæsion (via binding mellem integriner på leukocytten og intercellulære adhæsionsmolekyler (ICAM og VCAM) på endotelcellen -> emigration (leukocyt træder ud i vævet mellem 2 endotelceller og gennembryder basalmembranen.
- Carcinoma in situ
- En tilstand, hvor epithelceller opfylder morfologiske malignitets kriterier, men uden at udvise invasiv vækst.
- Cellederiverede inflammationsmediatorer
-
Histamin og serotonin (mastceller, basofile, thrombocytter)
PAF (basofile, neutrofile, monocytter, endothelceller)
Prostaglandiner - PGD2, PGE2, PGF2alfa - kardilaterende
Leukotriener - kemotaksisk, histamin-effekter
Cytokiner - IL-1, TNF-alfa
Substans P (nerveender) - smerte, degranulering af mastceller - Choristom
- Tumorlignende masse, bestående af ikke-neoplastisk væv på et sted, hvor det pågældende væv normalt ikke forekommer (sjældne)
- Degeneration
- Reversible morfologiske ændringer som følge af cellebeskadigelse, visende sig ved opsvulmen af celler og cytoplasmatisk akkumulation Eksempler: Hydrop, fedt, protein
- Disponerende faktorer for trombose
-
1) Stimulation af endothel;
2) blotlægning af subendothelet
3) aktivering af thrombocytter & koagulation
4) hæmning af fibrinolyse
5) ændring af blodets strømning. - Dysplasi
- En tilstand, hvor epithelceller i varierende grad (men mindre end ved carcinoma in situ) opfylder morfologiske malignitets kriterier
- Dystrofi
- Forskellige tilstande som skyldes ernæringsmæssige eller metaboliske forstyrrelser
- Eksempler på kemotaksiner
-
C5a
Bakterielle nedbrydningsprodukter Leukotrien B4
IL-8
PAF - Eksempler på overflademolekyler ved lymfocytemigration
-
Lymfocyt: LFA-1 og beta-integriner
Endothel: ICAM-1 og VCAM-1 - Eksempler på vækstfaktorer ved heling
-
Kollagensyntese: EGF, PDGF, IGF, IL-1, TNF-alfa
Angiogenese: FGF, TGF-beta - Embolisme
- Hel eller delvis okklusion af et kargebet som følge af en med blod eller lymfe tilført masse. Denne masse kaldes en embolus (flertal: emboli). Eksempler: Tromboembolus, fedt embolus, luftembolus.
- Embolus
- En med (blod eller lymfe) strømmen ført masse, som helt eller delvis okkluderer et kar
- Empyem
- Lokaliseret purulent inflammation i præformeret hulrum
- En trombes mulige spontane forløb
-
Trombolyse (plasmin og fagocytose vha. makrofager)
Embolisering (løsrivning af større eller mindre fragmenter)
Organisering:
- okkluderende trombe: kapillærer vokser ind i tromben, fagocytose af trombemateriale, tromben erstattes af kollagenprop, evt. rekanalisering
- mural trombe: trombocytter lyseres/vaskes væk, resten af tromben kommer til at bestå af en tætpakket masse af fibrin, overfladen dækkes af et lag glatte muskelceller - Fedtforandring (= Steatose)
- Tilstedeværelse af synlige fedtdråber i parenkymatøse cellers cytoplasma
- Fibrinoid nekrose
- Ophobninger af plasmaproteiner i arterievæggen
- Fistel
- Rørformet sår med 2 åbninger
- Flegmone
- Diffus purulent inflammation i ikke-præformeret hulrum
- Former for calcifikation
-
Dystrofisk (cellebeskadigelse)
Metastatisk (hypercalcæmi) - Former for patologisk adaptation
-
1. Hypertrofi
2. Hyperplasi
3. Atrofi
4. Metaplasi
5. Dysplasi
6. Degenerationer: f.eks. clowdy swelling, hydrop, fedt, glykogen - Furunkel
- Purulent inflammation i en hårfollikel
- Gangræn
- Nekrose med bakterielt betinget forrådnelse
- Granulom
- Ansamling af epitheloidceller, som er deriverede fra makrofager
- Hamartom
- Tumorlignende masse, bestående af ikke-neoplastisk væv på et sted, hvor det pågældende væv normalt forekommer (hyppige)
- Heling
- Erstatning af beskadiget væv med intakt
- Heteroplasi
- Abnorm lokalisation af væv som følge af forkert embryonal differentiering
- Heterotopi
- Abnorm lokalisation af væv eller organ pga. fejlagtig migration af embryonale celler
- Hvad består en trombe af?
- Tromber er dannet af fibrin og blodets celler in vivo og sidder fast på karvæggen
- Hvilke faktorer disponerer til trombose?
-
1) Stimulation eller tab af endotelceller (vigtigst i arterier - fx ved aterosklerose)
2) Ændret eller nedsat strømningshastighed (stase) (vigtigst i vener)
3) Aktivering af trombocytter
4) Aktivering af koagulationskaskaden
5) Hæmning af fibrinolysen - Hyalin forandring
- Degenerationsform med ophobning af protein i cytoplasma
- Hydrop forandring
- Akut reversibelt, intracellulært ødem som reaktion på ydre påvirkning (stress). Ses som opsvulmet lyst vakuoliseret cytoplasma med normaltstillet kerne (oftest midtstillet/centralt placeret).
- Hyperplasi
- Adaptivt forøget celleantal
- Hypertrofi
- Adaptiv forøget størrelse af celler ledsaget af udvidet funktionel kapacitet
- Hyperæmi
-
Forøget blodfylde i et organ eller væv.
Passiv (stase): Nedsat venøst afløb.
Eksempler: lunge- og leverstase.
Aktiv: Øget arteriel blodtilstrømning.
Eksempel: inflammation. - Hypoplasi
- Mangelfuld udvikling af væv eller organ
- Hæmarthron
- Blod i en ledhule
- Hæmatemese
- Blodigt opkast
- Hæmatom
- Blodansamling
- Hæmaturi
- Blodtilblandet urin
- Hæmopericardium
- Blod i pericardiehulen
- Hæmoperitoneum
- Blod i peritonealhulen
- Hæmoptyse
- Blodigt opspyt
- Hæmoragisk nekrose
- Blodfyldt nekrotisk væv
- Hæmorrhagi
- (= blødning) tab af blod fra det vaskulære system til omgivelserne.
- Hæmostase
-
Standsning af blødning som reaktion på beskadigelse af det vaskulære system.
Flere samvirkende mekanismer:
- reaktioner fra karvæggen og endothelet
- adhæsion og aktivering af thrombocytter
- sekretion fra thrombocytters granula
- koagulation
- fibrinolyse
Resulterer i strenge af fibrin i et dannet aggregat af thrombocytter. - Hæmothorax
- Blod i pleurahulen
- Infarkt
- Nekrose som følge af ischæmi. Inddeles i anæmiske (blege) og hæmoragiske (røde).
- Infiltrat
- Fortætning på røntgenbillede
- Inflammation
- Den levende organismes svar på lokal beskadigelse eller irritament
- Inflammation: Mekanisme bag akutfaseproteinrespons
- IL-1 & IL-6 påvirker leverens syntese af en lang række proteiner: bl.a. reduceret syntese af albumin samt øget syntese af fibrinogen, komplementproteiner, α1-antitrypsin, C-reaktivt protein & serumamyloid
- Inflammation: Mekanisme bag feber
- Pyrogener (eksogene (LPS)/endogene (IL-1, TNF-α) stimulerer produktionen af PGE2 i det termosensoriske center i hypothalamus.
- Inflammation: Mekanisme bag leukocytose
-
knoglemarvens myeloide linie stimuleres af mediatorerne IL-1 & TNF- α samt kolonistimulerende faktorer (CSF) til henholdsvis frigørelse og proliferation.
Neutrofili er særlig udtalt ved bakterielle infektioner, lymfocytose tyder på virusinfektioner, eosinofile er karakteristisk for allergiske, autoimmune samt parasitære infektioner. Visse (virus)infektioner kan medføre leukopeni. - Inflammation: Mekanisme bag vægttab
- Ses i forbindelse med længerevarende inflammationer. De ansvarlige mediatorer IL-1 & TNF- α øger katabolismen i skeletmuskulatur, fedtvæv og lever. Kan medføre negativ kvælstofbalance samt ketoacidose.
- Karakteristika for akut inflammation
-
Varighed: Dage elller uger
Celler i ekssudat: Overvejende neutrofile
Forløb: Ender med resolution, heling med arvæv eller kronisk inflammation - Karakteristika for kronisk inflammation
-
Varighed: Uger, måneder, år
Celler i ekssudat: Overvejende lymfocytter, plasmaceller og makrofager (evt. fibroblaster) - Karbunkel
- En gruppe furunkler
- Karcinom
- Epitel-deriveret malign tumor
- Keloid
- Abnormt forøget arvævsdannelse, strækkende sig ud over såroverfladen (i modsætning til hypertrofiske ar) og med tendens til gendannelse efter excision.
- Kemotaksi
- Cellulær migration mod en stigende koncentrationsgradient af en kemoattraktant (kemotaksin)
- Klassiske kardinalsymptomer ved inflammation
-
Dolor
Rubor
Calor
Tumor
Functio laesa - Klinisk stadieinddeling
-
Inddeling af neoplasmer efter anatomisk udbredelse og størrelse.
TNM-systemet:
- primær Tumors udbredelse og størrelse
- involvering af regionale lymfe Noduli
- spredning med distante Metastaser. - Koagel
- Koaguleret blod ansamlet i eller uden for karlumen uden tilhæftning til karvæg. Kan dannes in vitro eller post mortem
- Komplikationer til aterosklerose
-
1. Trombose
2. Stenose; med kronisk forsnævring af karlumen.
3. Aneurisme
4. Embolisme som følge af løsrivning af (dele af) et aterosklerotisk plaque eller en trombe på det aterosklerotiske plaque
5. Hæmorragi; blødning fra vasa vasorum i et plaque. - Kæmpecellegranulom
-
Rundagtig ansamling af polynukleære celler (op til 100 kerner) - fusionerede makrofager
- Langhanskæmpeceller - perfiert lokaliserede kerner (fx tuberkulose)
- Fremmedlegemekæmpeceller - kerner ligger spredt i cytoplasma (granitstøv -> silikose) - Labile celler
- Celler, der også under normale forhold deltager i regeneration, fx celler i epidermis og epithel i luftveje og tarm
- Malignt neoplasme
- Et neoplasme er malignt, når det som følge af spredning, ubehandlet fører til individets død
- Mediatorer der er ansvarlige for de systemiske forandringer ved inflammation
- Medieres primært af cytokinerne IL-1, IL-6 og TNF- α frigjort fra makrofager.
- Mekanisme ved metastasering
-
1) Binding ved specifikke receptorer til basalmembrankomponenter, f.eks. laminin
2) Frigørelse af proteolytiske enzymer (plasmin, collagenaser), der kan nedbryde basalmembranen
3) Penetration gennem den dannede defekt i basalmembranen
4) Alternerende frigørelse af proteolytiske enzymer, der kan nedbryde den ekstracellulære matrix, og invasion i det ekstracellulære miljø
5) Invasion af blod eller lymfekar ved en tilsvarende proces
6) Transport med blod eller lymfe
7) Binding ved specifikke adhæsionsmolekyler til metastatiske steder
8) Ekstravasion ved nedbrydning af karvæggen
9) Etablering af blodforsyning og proliferation - Mekanismer ved ødemdannelse med eksempler
-
Transsudat (lavt proteinindhold):
- øget hydrostatisk tryk (fx veneklapinsufficiens)
- nedsat kolloidosmotisk tryk (fx nedsat proteinsyntese i leveren)
- øget Na+ retention i nyren (fx ved akut glomerulonefritis)
- obstrueret lymfedrænage (fx ved kirurgisk behandling af c. mammae)
Ekssudat (højt proteinindhold:
- øget permeabilitet af kar (fx forbrænding/inflammation) - Melæna
- Blod som har passeret gastrointestinalkanalen
- Metaplasi
- Adaptiv erstatning af én differentieret celletype med en anden inden for samme kimblad
- Morfologi ved apoptose
-
1) Cellen skrumper
2) Cytoplasmatæthed øges
3) Membran intakt
4) ER dilateres og tømmes ekstracellulært
5) Kromatin lejres perifert i kernen
6) Øvrige organeller intakte
7) Ingen karyolyse/inflammation
8) Cellen fagocyteres og vævet heler uden arvæv - Morfologi ved fedtnekrose
-
Lyse, gullige eller grålige, faste, granulerede områder i fedtvæv.
Enzymatisk - fx ved akut pancreatit
Traumatisk - fx traume mod mamma - heler med arvæv - Morfologi ved kaseøs nekrose
- Makroskopisk blød, hvidlig eller gullig og med "cremet" konsistens. Karakteristisk for tuberkulose: epiteloidceller indeholdende mykobakterier smelter sammen, frigiver lytiske enzymer, som også ødelægger det omgivende væv, som ikke fjernes.
- Morfologi ved koagulationsnekrose
-
Makroskopisk er vævet fast og lyst (som var det kogt)
Cytoplasma bliver eosinofilt
Evt. pyknose = kernerne skrumper og bliver stærkt basofile
Evt. karyorrhexis = kernemembranen nedbrydes og kromatinet spredes i cytoplasma
Evt. karyolyse = ekstrusion af kernen (evt. uden foregående pyknose) eller opløsning af kernen
Den histologiske arkitektur bevares
Typisk patogenese: iskæmi => [ATP] falder => [Ca2+] stiger => Ca2+-afhængige fosfolipaser nedbryder cellemembranen - Morfologi ved kollikvationsnekrose
-
Det nekrotiske væv fremstår blødt og henflydende pga. enzymatisk nedbrydning.
Ses bl.a. ved iskæmi i CNS og ved pusdannelse ved bakteriel infektion (proteolytiske enzymer fra neutrofile). - Morfologiske malignitetskriterier
-
Histologiske kriterier:
1) Invasion
2) Metastaser
3) Abnorm struktur
4) Dårlig afgrænsning
5) Nekrose
6) Ulceration
Cytologiske kriterier:
1) Polymorfi (synonym: pleomorfi) af celler og nuclei
2) Forstørrede nuclei
3) Nucleus/cytoplasma-ratio forøget
4) Uregelmæssig kromatin struktur
5) Hyperkromasi
6) Nucleoli forstørrede, evt. øget antal
7) Abnorme mitose konfigurationer
8) Dedifferentiering
9) Aneuploidi
10) Abnormt cellulært DNA indhold - Morfologiske tegn på nekrose
- Pyknosis, karyorrhexis, karyolysis
- Morfologiske typer af nekrose
-
Koagulationsnekrose (alle væv og organer bort set fra hjernen,)
Kollikvationsnekrose (hjernen, pusdannelse ved bakteriel infektion)
Fedtnekrose (traumatisk - mamma, enzymatisk - pancreas)
Kaseøs nekrose (lymfeknude i lungerne ved tuberkulose,)
(Fibrinoid nekrose). - Mönckebergs mediasclerose
- Atrofi af mellemstore arteriers media med fibrose og dystrofisk kalcifikation. Ingen lumenforsnævring.
- Nekrose
- Sekundære morfologiske forandringer efter letal cellebeskadigelse (altid patologisk)
- Neoplasi
- En celle er neoplastisk, når dens proliferation ikke er underkastet normal cellecyklus kontrol. Et neoplasme består af neoplastiske celler og stroma (stroma celler og ekstracellulær matrix)
- Parenkymatøs forandring
- Intracellulært ødem, forstørrede organeller
- Permanente celler
- Terminalt differentierede celler uden regenerationspotentiale, fx neuroner og hjertemuskelceller
- Petekkier
- 1-2 mm store blødninger i hud/konjunktiva
- Plasmaderiverede inflammationsmediatorer
-
Komplementsystemet:
kemotaksi: C5a, C3a
opsonisering: C4b, C2a, C3b
Koagulationssystemet
Fibrinolysesystemet
Kininsystemet - bradykinin => smerter, øger karpermeabilitet - Polyp
- Prominens på en slimhinde
- Primær heling
- Vævet genvinder oprindelig udseende og funktion. Denne form forudsætter et rent, ikke inficeret sår, hvis rande ligger mod hinanden
- Proces ved heling med granulationsvæv og ardannelse
-
1) Inflammationsfasen (3-4 dage efter skade)
- udsivning af fibrin (klæber sårrandene sammen)
- neutrofile fagocyterer og stimulerer angiogenese og kollagensyntese
- angiogenese starter efter 1-2 dage - fibroblaster migrerer ind i vævet efter 2-3 dage
2) Fibroplasifasen (starter omkring 4. dag)
- angiogenese fortsætter
- kapillærer ses som små røde korn (granulationsvæv)
- fibroblaster syntetiserer kollagen på 5.-8.-dagen
- nogle fibroblaster er i stand til at trække sig sammen = myofibroblaster
- først dannes kollagen type III, senere type I
3) Modningsfasen/remodelleringsfasen (starter omkring 14. dag)
- vaskulariteten reduceres
- antallet af fibroblaster og makrofager reduceres
- resultat: arvæv overvejende bestående af kollagen
- fortsat nedbrydning og nydannelse af fibre - Purpura
- Blødninger i huden
- Pus
- Halvflydende materiale bestående af levende og nekrotiske neutrofile granulocytter, nukleinsyrer, enzymer og evt. bakterier og nekrotisk væv
- Regeneration
- Erstatning af nekrotiske celler ved proliferation af samme celletype
- Resolution
-
Opheling med (næsten) komplet gendannelse af den normale vævsstruktur:
- fjernelse af nekrotisk væv (fagocytose)
- genetablering af mikrocirkulation
- regeneration af tabte celler
Ses ved mindre epithelskader, men også ved fx pneumokokpneumoni - Sarkom
- Malignt neoplasme udgående fra mesenkymale celler
- Sekundær heling
- Heling af større vævsdefekter eksempelvis gabende sår eller nekroser i myocardium. Helingen foregår ved granulationsvæv og arvæv
- Shock
- Klinisk tilstand forårsaget af et drastisk fald i blodforsyningen med utilstrækkelig tilførsel af ilt og næringsstoffer til organer og væv og tilsvarende utilstrækkelig fjernelse af affaldsstoffer
- Sinus
- Rørformet sår med én åbning
- Spredningsveje ved metastasering
-
1) Direkte spredning ved invasion
2) Hæmatogent
3) Lymfogent
4) Intrakavitært
5) Implantation - Stabile celler
- Celler der ikke deler sig under normale forhold, men hvis proliferation kan aktiveres ved visse stimuli, f.eks. ved større celletab - fx leverceller og tubulusepithel i nyrer
- Suffusion
- Stor blødning ("større end en håndflade")
- Sugillationer/ekkymoser
- Moderat store blødninger
- Systemiske forandringer (akutfaseresponset) ved inflammation
- Feber, leukocytose, vægttab, akutfaseproteinresponset, (amyloidose)
- Sår
- Område med vævstab på indre eller ydre overflade
- Teleangiektasier
- Permanente udvidelser af de mindste kar
- Teratom
- Benigne eller maligne blandingstumorer med komponenter fra forskellige kimblade
- Trombe
- En solid intravaskulær masse bestående af komponenter i strømmende blod og dannet in vivo.
- Trombose
- De processer, der fører til dannelsen af thromber. Thrombose er et abnormt resultat af de normale hæmostatiske processer.
- Trombers morfologi
-
Trombers morfologi afhænger af blood-flow på dannelsesstedet.
Bleg trombe: Dannes i områder med ved hurtigt flow. Bleg og fast. Består overvejende af agglutinerede trombocytter og mindre mængde fibrin. Eksempel: mural trombe på endocardiet.
Rød trombe: Dannes i områder med stagnerende flow (vener). Blød, rød, fugtig, elastisk. Består af fibrin og blodets formede elementer.
Blandet trombe: Dannes i områder med moderat/langsomt flow. Består af alternerende lag af aggregerede trombocytter og rød trombemasse (Zahnske striber) - Tuberkel
-
Ofte makroskopisk synlig sammensmeltning af granulomer.
Central kaseøs nekrose omgivet af epitheloide celler (makrofager), Langhanske kæmpeceller og lymfocytter. - Tuberkulose
- Specifik granulomatøs inflammation forårsaget af Mycobacterium tuberculosis.
- Typer af benigne neoplasmer
-
Epitheliale:
- Papillomer. Udgår fra overflade epithel. Består af en bindevævsgrundstok, eventuelt forgrenet, hvorpå det neoplastiske epithel vokser
- Adenomer. Udgår fra kirtelepithel
Mesenchynale:
Benævnes efter udgangsvævet, efterfulgt af endelsen -om. Eksempler: Lipom; fibrom; chondrom; leiomyom - Typer af karcinomer
-
Planocellulært - fra pladeepithel
Basocellulært - består af celler der ligner hudens stratum basale
Adenokarcinom - fra kirtelepithel - Typer af maligne neoplasmer
-
Karcinomer - fra epithel
Sarkomer - fra mesenkym - Typiske lokalisationer af carcinoma in situ
-
Cervix uteri
Vesica urinaria
Mamma-kirtler - Typiske lokalisationer for calciumsten
-
1. nyrebækken
2. galdeblære
3. ductus pancreaticus - Ulcus
- Sår som følge af en patologisk proces
- Vulnus
- Sår som følge af ydre vold
- Angiv årsager til celleskade
-
1) iskæmi (hyppigst)
2) fysisk påvirkning (mekanisk, varme/kulde, stråling)
3) kemisk (alkohol, organiske opløsningsmidler)
4) bakterietoksiner/vira
5) inflammation - Ødem
- Patologisk ansamling af væske i et væv eller serøst hulrum
- Hæmangiom
- Hamartom opbygget af kar
- Redegør kort for principperne i den klonale evolution for maligne tumorer
- Udviklingen af cancer starter i én (eller en gruppe af) celle(r), fra hvilken der ved mutationer udvikles nye subpopulationer, som ekspanderer ved proliferation eller uddør. Hver ny subpopulation har ved mutation udviklet øget abnormitet og vækst- eller andre fordele i forhold til udgangscellen. Ved denne proces udvikles efterhånden de egenskaber, der karakteriserer den maligne fænotype.
- Angiv de vigtigste konsekvenser af klonal evolution for den maligne fænotype
- Maligne neoplasmer er heterogene, (fortsat) instabile og unikke, da processen ikke antages at kunne være identisk i to cancere
- Redegør for lungetuberkulose
-
Gohn-kompleks (primærkompleks):
Perifer, subpleural tuberkel med mediastinal lymfadenitis, samt eventuelt lymfangitis.
Forløb:
- Opheling: Resolution, fibrose, dystrofisk kalcifikation.
- Disseminering (spredning): Lokalt, hæmatogent (Miliær TB), lymfogent, kanalikulært.
Reinfektion eller kronisk tuberkulose:
Forløb:
- Lokal apical pneumoni (heling med fibrose, dystrofisk kalcifikation). Progredierende, lokal proces (Fribrokaseøs TB).
- Disseminering: Hæmatogent, lymfogent, kanalikulært. - Redegør for syfilis
-
Specifik kronisk inflammation forårsaget af Treponema pallidum.
Inkubationstid: 3 uger; formering og spredning
Primære stadie: 3-6 uger; chanker (sår) ved indgangsport, lokal lymfadenitis
Latenstid: 2-3 måneder
Sekund. stadie: Hududslæt, slimhindeaffektion, generel lymfadenitis.
Latenstid: Flere år eller årtier
Tertiære stadie: Manifestationer af den progredierende kroniske inflammation i f.eks. kar (aorta), cor, CNS, medulla spinalis, led.
Gumma: et karakteristisk syfilis-granulom opbygget af en central koagulations nekrose, epitheloide celler, enkelte kæmpeceller og perifer fibrose. - Hornløg (keratin pearl)
- Tumorvæv der danner afrundede strukturer som imiterer pladeepitels keratinisering. Forekommer som centrale lyse ansamlinger af keratin omgivet af løgsskælsformede pladeepitelceller. Ses ved højt differentieret planocellulært carcinom (squamous ell. epidermoid ell. spinocellulært carcinom).
- Angiv 3 ’reaktive oxygen species’ (ROS) som indgår i patologiske processer
-
Superoxid, ·O2-
Hydroxylradikalet, ·OH
Hydrogenperoxid, H2O2 - Pyæmi
- Lymfo-/hæmatogen spredning af purulent inflammation
- Sepsis
-
En klinisk tilstand karakteriseret ved påvirket almenbefindende og svingende temperatur
Dansk: Blodforgiftning
Mortaliteten ved sepsis er 25-50 %
Ved septisk shock øges mortaliteten med yderligere 30-40 % - Angiv 3 forskellige måder at inddele amyloidoser
-
1) Efter fibrillært protein. Det protein der indgår i fibrildannelsen og ofte forekommende i en normal form i organismen.
2) Primær (idiopatisk) eller sekundær (til anden sygdom).
3) Lokaliseret (organspecifikt) eller systemisk (spredt til flere organer). - Angiv eksempler på sygdomme, hvor der kan aflejres amyloid
-
Inflammation
Cancer
Aldersbetinget
Alzheimers sygdom
Down’s syndrom
Diabetes
Spongioforme encephalopatier (fx Creutzfeldt-Jakob’s sygdom) - Adipositas
- Fedme
- Amyloid
- Fibrillært protein med karakteristisk ultrastruktur og farvbarhed
- Amyloidose
- Sygdom med forekomst af amyloid i legemets væv
- Anoksi
- Ophævet ilttilførsel til væv
- Autofagi
- Intracellulær nedbrydning af udslidte/skadede organeller
- Cyste
- Et gennem patologisk proces opstået hulrum, omgivet af en væg med kontinuerlig cellebeklædning på indersiden.
- Hæmosiderose
- Abnorm tilstand med akkumulation af hæmosiderin i parenkymceller
- Sarkoidose
- Sygdom karakteriseret ved non-kaseøse granulomer, immunologiske forandringer i form af svækket cellulær immunitet og forhøjet plasmakoncentration af antistoffer samt symptomer fra lunger, hud, øjne og lymfeknuder.
- Morfologiske typer af akut inflammation
-
Serøs
Kataralsk
Fibrinøs
Purulent (suppurativ)
Hæmoragisk
Pseudomembranøs - Serøs inflammation
- Akut inflammation, hvor ekssudatet består overvejende af proteinholdig væske og kun få celler. Ses fx ved allergisk rhinitis.
- Kataralsk inflammation
- Akut inflammation af en slimhinde ledsaget af øget mucinproduktion. Ses fx ved forkølelse.
- Fibrinøs inflammation
- Inflammation, hvor ekssudatet ndeholder store mængder fibrin.
- Purulent (suppurativ) inflammation
- Inflammation karakteriseret ved pusdannelse.
- Hæmoragisk inflammation
- Inflammation karakteriseret ved hyperæmi ledsaget af blødning. Ses fx ved meningokoksepsis.
- Pseudomembranøs inflammation
- Inflammation med dannelse af pseudomembraner = nekrotiske epithelceller dækket af fibrin og granulocytter. Ses fx i pharynx og larynx ved difteritis.